365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Knivtrusler på skole – 18-årig varetægtsfængslet

Af - 6/11/19 23:45

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for bl.a. trusler på livet efter en episode ved en produktionshøjskole i Randers tirsdag morgen.

Både den 18-årige og den 17-årige dreng, som han er sigtet for at have truet, er elever på skolen.

Ifølge Østjyllands Politi skal den den 18-årige have truet en 17-årig dreng på livet ved at have peget på ham med en kniv, mens han kom med forskellige verbale trusler. Han sigtes desuden for brud på knivloven og for vidnetrusler ved efter voldsepisoden at have sendt en chatbesked, hvor han advarede den 17-årige om konsekvenser, hvis sagen kom for retten.

Den 18-årige blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for trusler på livet, vidnetrusler og overtrædelse af knivloven. Han blev varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede kendelsen.