365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Tidligere LA-profiler stifter nyt parti

Af - 7/11/19 7:21

Simon Emil Ammitzbøll, tidligere Økonomi- og indenrigsminister for Liberal Alliance har nu stiftet nyt borgerligt parti.
Foto: Niels Hougaard
De to tidligere LA profiler Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund stifter nyt parti.

Det oplyser Simon Emil Ammitzbøll-Bille selv på sin Facebookside. Her skriver han bl.a.:

“Christina Egelund og jeg har i dag dannet partiet Fremad, som er Danmarks nye værdiliberale midterparti.
Partiet bygger på værdier om frihed, frisind, folkestyre og fællesskab.”

Partiets navn er Fremad og Simon Emil Ammitzbøll-Bille beskriver partiets fem mærkesager:

“- Frihed til forskellighed. Du skal leve dit liv, som du selv ønsker det. Mindre regulering og respekt for både majoriteten og mindretal.

– En fair og fast udlændingepolitik. Der er brug for at få mere fairness og retssikkerhed ind i udlændingedebatten.

– Et stærkt og frit Europa. Migrationskrisen, klimakrisen, krige i Mellemøsten og truslerne imod den frie verden fra Putins Rusland har gjort EU mere relevant. Vi skal af med rets- og forsvarsforbeholdene så Danmark kan tage mere ansvar.

– Tag klimaudfordringerne alvorligt. Danmark skal fortsætte med at være foregangsland med fokus på teknologi og forskning. Det store ryk kan tages gennem europæiske løsninger.

– Styrk Danmarks konkurrenceevne. Gennem reformer, gode
forhold for virksomhederne og lavere skat.”

Partiet skal nu samle underskrifter, så det kan stille op til Folketinget.