365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Medie om tragedien i Skuldelev: Mor skød sin teenagesøn

Af - 28/11/19 20:14

Mor og søn blev onsdag eftermiddag fundet døde i hjemmet i Skuldelev. Ifølge mediet Ekstrabladet.dk havde kvinden skudt sin egen søn, og derefter taget livet af sig selv.

En 56-årig kvinde og hendes 16-årige søn blev onsdag eftermiddag fundet døde i hjemmet, et rækkehus på Havrevænget i den lille by Skuldelev i Hornsherred.

Politiet rykkede talstærkt ud til adressen, og i flere timer arbejdede politiet på stedet med at efterforske sagen.

Politiet har været meget tilbageholdende med oplysninger om bl.a. dødsårsag og omstændigheder, og har indtil nu nøjes med, at betegne det skete som en “tragisk hændelse”. Det sker “af hensyn til de pårørende”.

Torsdag aften skriver Ekstrabladet.dk, at mediet erfarer, at det altså, at kvinden først skød sin søn, og derefter tog livet af sig selv.