365Nyheder.dk

Dagens nyheder

To personer dræbt i terrorangreb i London

Af - 29/11/19 22:18

https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.en
https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.en

To personer er blevet dræbt og flere såret, da en mand fredag eftermiddag angreb flere mennesker ved London Bridge.

Metropolitan Police kalder angrebet for et terrorangreb.

Politi og ambulance blev tilkaldt kl. 13.58 lokal tid – 14.58 dansk tid – til området omkring London Bridge, hvor flere personer var blevet stukket med kniv. To af ofrene er afgået ved døden.

Politiet bekræfter, at man har skudt og dræbt den mistænkte gerningsmand.

Gerningsmanden var iført et falsk bombebælte, oplyser politiet.

Hvad der fik gerningsmanden til, at angribe med en kniv, er endnu uvist, ligesom politiet ikke har offentliggjort hans identitet.