Ung mand stukket med kniv efter påkørsel

af

En 22-årig mand blev onsdag aften overfaldet af en gruppe andre mænd i Aarhus V.

Østjyllands Politi modtog klokken 22.28 en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen i et færdselsuheld på Herredsvej. Det viste sig at være en bevidst påkørsel.

Ifølge politiets oplysninger kørte flere mænd efter den bil, som den 22-årige sad i.

På et tidspunkt kørte en af bilerne direkte ind i bilen med den 22-årige, og da den standsede, overfaldt mændene den 22-årige, mens han sad i bilen. Efterfølgende gik det op for den 22-årige, at han havde fået flere knivstik i benet.

Da politiet kom frem, traf de den 22-årige, som efterfølgende blev behandlet for sine skader på sygehuset.

Østjyllands Politi sikrede spor på stedet og efterforsker nu episoden nærmere. Heriblandt om overfaldet kan hænge sammen med knivstikkeriet tirsdag i Frydenlundscentret.

Læs også: 18-årig mand stukket med kniv i butikscenter