Bred aftale om ambitiøs og bindende klimalov

Foto: pasja1000 from Pixabay

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet har i dag indgået aftale om en ambitiøs og bindende klimalov.

Den ny klimalov forpligter den til envhver tid siddende regering til at arbejde for en virkeligørelse af 70 procent reduktionsmålet i 2030.

Forhandlingerne om Klimaloven har stået på siden september og otte af Folketingets partier står bag aftalen.

Med loven styrkes Klimarådets rolle som uafhængig klimavagthund betydeligt.

Om loven siger siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S):

– Vi får nu en bindende klimalov, som er en af verdens mest ambitiøse. Jeg ser loven som en afgørende vending i klimakampen – og et fantastisk afsæt til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor de ambitiøse mål skal omsættes til konkret grøn politik.

Forpligter også fremtidige ministre
Klimaloven lovfæster 70 procent-målsætningen og forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister konstant holdes til ilden og ikke kan slække på indsatsen.

Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram,som bliver det helt centrale ”redskab” for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats. Vurderer ministeren i den forbindelse, at man ikke er på vej til at nå klimalovens mål, så skal der handles.

Endelig skal klimaministeren som afslutning på året stå skoleret til en klimaeksamen i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige. I yderste konsekvens kan Folketinget udtrykke mistillid til klimaministeren.

Klimaloven fremsættes i Folketinget til februar 2020.

Fakta: Hvad står der i den nye klimalov?

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050
  • Klimaloven er bindende
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler

Delmål og klimahandlingsplan

  • Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov

 

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås
  • Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål
  • Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

Klimarådets organisering

  • Klimarådet styrkes og udvides fra 6-8 medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer

Global afrapportering og strategi

  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug
  • Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik