En dræbt og flere såret i skyderi

Arkivfoto: Highway Patrol Images (CC BY 2.0)

En person er blevet dræbt og flere andre såret – her i blandt en 9-årig dreng ved et skyderi i Seattle. Det rapporterer flere amerikanske medier, her i blandt The Seattle Times.

Skyderiet fandt sted kort efter klokken fem onsdag eftermiddag lokal tid i nærheden af det travle 4th Avenue og Pine Street i Seattle centrum.

The Seattle Time skriver, at skyderiet skete i forbindelse med et skænderi foran en McDonald’s på stedet. Politiet mener at flere personer muligvis kan have trukket våben og begyndt at skyde. Politiet har ikke i skrivende stund foretaget nogen anholdelser.