British Airways suspenderer fly til og fra Kina

Arkivfoto: skeeze fra Pixabay

Flyselskabet British Airways suspenderer nu alle direkte fly til og fra Kina. Det skriver BBC News.

Det sker efter det britiske udenrigsministerium har advaret mod alle ikke-nødvendige rejser til landet som følge af Coronavirus-udbruddet.

Viruset har indtil nu kostet mere end 100 mennesker livet.

British Airways er ikke det eneste selskab, som har aflyst flyvninger til Kina. Det gælder bl.a. også United Airlines, Lion Air og Air Canada.