Fire måneders fængsel for vold

En 28-årig mand fra Nykøbing Falster skal fire måneder i fængsel.

Det blev afgjort da han tirsdag var fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing F., og her blev dømt for to tilfælde af vold.

Begge voldsepisoder fandt sted tidligt om morgenen den 2. februar, hvor han overfaldt en 21-årig mand fra Nakskov og en 25-årig kvinde fra Nykøbing F. med adskillige slag på et diskotek på Brovejen i Nykøbing.

Siden overfaldet har den 28-årige været eftersøgt af politiet, og han blev anholdt mandag aften.

Den dømte blev løsladt efter dommen og indkaldes senere til afsoning af straffen.