27 anholdt i stor aktion mod narkosmugling

af

Arkivfoto: Rolf Larsen

Københavns Politi i dag anholdt 27 personer i sag om indsmugling af narkotika. Det skete i samarbejde med en række danske og internationale politimyndigheder.

Anholdelsen skete i en større koordineret aktion, som fandt sted blandt andet sted i farvandet ud for det østlige Langeland, hvor et fragtskib under bahamansk flag aflæssede et parti narkotika til en mindre motorbåd ført af to udenlandske mænd.

I en større, koordineret politiaktion til lands og vands har Københavns Politi i dag anholdt 27 personer for indsmugling af en større mængde narkotika.

I alt blev tre mænd anholdt på Langeland. Alle tre havde medvirket til indsmuglingen.

Nogle timer efter blev fragtskibet bordet syd for Gedser og er i øjeblikket ved at blive sejlet i havn, hvor besætningen vil blive anholdt for medvirken til indsmugling.

De anholdte – i alt 27 – bliver fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København søndag med anmodning om lukkede døre.

– Det er en større politiaktion, som kun kan udføres på grund af et godt samarbejde med vores danske og internationale politikolleger. Det er professionelle narkosmuglere, vi har anholdt, og samtidig har vi forhindret, at et stort parti narkotika har ramt det danske marked. Det er vist ikke for meget at sige, at det har været en god dag i dag, siger centerchef for Center for speciel efterforskning, politiinspektør Dannie Rise og fortsætter.

– Der ligger nu en større efterforskning forude, derfor kan sagen sagtens udvikle sig og vi kan desværre ikke gå i flere detaljer på nuværende tidspunkt, siger Dannie Rise.