15-årig pige voldtaget på mark – politiet beder om hjælp

En 15-årig pige blev lørdag aften voldtaget på en mark på Ribevej i Vojens.

Politiet håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af voldtægten, der fandt sted omkring kl. 23.30.

Udover voldtægt, blev pigen også udsat for vold af to gerningsmænd.

A: Cirka 170 centimeter høj, ca. 17 år med lyst ørelangt hår med midterskilning. Han har smalt ansigt og blå øjne. Han var iført sort jakke og sorte cowboybukser og havde en bæltetaske spændt fast på overkroppen.

B: Cirka 175 centimeter høj, ca. 17 år med mørkt karseklippet langt hår. Han havde brune øjne og en stor næse. Han var iført sort jakke og sorte cowboybukser og havde en bæltetaske spændt fast på overkroppen. Han tale med udenlandsk accent, muligvis spansk eller italiensk.

En af gerningsmændene bar på en Nettopose med alkohol.

Syd- og Sønderjyllands Politi er interesserede i at tale med vidner, der har set de to personer i perioden omkring gerningstidspunktet. Og politiet er især interesseret i at tale med en mand, der kom cyklende på strækningen på tidspunktet, hvor hændelsen fandt sted. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

:NB: