Kenny Rogers er død

Kenny Rogers ved Frontier Feista i 1981 på University of Houston. Foto: University of Houston.

Kenny Rogers ved Frontier Feista i 1981 på University of Houston. Foto: University of Houston.


Den amerikanske sanger, sangskriver, skuespiller og pladeproducent, Kenny Rogers er død i en alder af 81 år.

Kenny Rogers er især kendt for sin succes i country-genren, men han havde også succes i andre musikgenrer.

Kenny Rogers karriere startede i slutningen af 1950’erne, herefter fulgte flere år hvor han var medlem af grupper som New Christy Minstrels og First Edition. I midten af 1970’erne indledte han en sucessfuld solokarriere, hvor han også samarbejdede med andre stjerner, her i blandt Dolly Parton, som han havde hittet “Island in the stream” med.

Som skuespiller huskes han nok især for sin medvirken i TV-filmen “The Gambler” og dens opfølgere, som var baseret på et af hans store hits, sangen af samme navn fra 1978.

Han har vundet flere priser, her i blandt en Grammy i 1977 for “Lucille”. I 2013 blev han optaget i Country Music Hall of Fame.

Kenny Rogers døde fredag omgivet af sin familie.

Foto: Eva Rinaldi (CC BY-SA 2.0)

Foto: Eva Rinaldi (CC BY-SA 2.0)