To anholdt og sigtet for drabsforsøg

,

af

To personer er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg efter en skudepisode i Korsør.

Natten til den 8. marts blev der affyret flere skud mod en lejlighed på Motalevej i Korsør. Siden da har politiet intensivt efterforsket sagen, hvilket bl.a. er sket gennen indhentning af omfattende videomateriale og afhøring af en række vidner. Det førte til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag i samarbejde med en anden politikreds har anholdt og sigtet to personer for drabsforsøg.

De forventes begge fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag ved retten i Næstved, hvor der vil blive begæret dørlukning af efterforskningsmæssige årsager.

-Vi ved fra vores tilstedeværelse i området, at denne skudepisode har gjort mange personer utrygge. Vi er derfor tilfredse med at vi nu har kunnet anholde og sigte to personer for drabsforsøg. Vi kan ikke afvise, at der kan komme yderligere anholdelser, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolalnd-Falsters Politi.

:NB: