Boris Johnson og sundhedsminister smittet med coronavirus

Boris Johnson. Foto: UK Government (OGL v.3)

Den britiske premierminister, Boris Johnson og sundhedsminister Matt Hancock er begge blevet testet positive for coronavirus. Det rapporterer flere britiske medier, her i blandt tv-stationen BBC.

Boris Johnson skal være blevet testet positiv efter han havde udvist milde symptomer. Han forstsætter med at arbejde fra sit kontor i Downing Street.

Johnsons forlovede, Carrie Symond, der er gravid, har valgt at gå i selv-isolation et andet sted.

 

Sundhedsminister også smittet

Sundhedsminister Matt Hancock er også blevet testet positiv for den frygtede virus. Han er nu i isolation.

Tidligere på måneden blev den britiske minister for patientsikkerhed, selvmords forebygggelse og mental sundhed Nadine Dorries testet positiv for virusen.

Også den britiske tronfølger, Prins Charles, er blevet testet positiv for coronavirus. Han har nu isoleret sig på slottet Balmoral i Skotland sammen med sin kone, hertuginde Camilla.