Mand blev frarøvet sin motorcykel

En 23-årig mand blev fredag aften overfaldet af to mænd og frarøvet sin motorcykel.

Overfaldet skete omkring kl. 22.00 ud for Netto på Viborgvej i Aarhus.

Den ene gerningsmand (A) tog kvælertag på den 23-årige, mens den anden (B) frastjal ham nøglerne til hans motorcykel, hvorefter de to gerningsmænd forsvandt fra stedet.

Motorcyklen blev kort tid efter fundet i Højbjerg, hvor den havde været impliceret i et solouheld. De to gerningsmænd var undløbet fra stedet.

Den ene gerningsmand (A) beskrives som: Mand, 25-30 år, 180 cm høj og lysebrund hudfarve, mellemøstlig af udseende og brunt hår.  Han havde skæg. Han var iført sort jakke, sort hætte og blå jeans og talte dansk.