Kirke plaget af hærværk med tis og lort

Enslev Kirke i Gjerlev ved Randers. Foto: Google Streetview


Enslev Kirke i Gjerlev ved Randers har den sidste uges tid været plaget af flere tilfælde af hærværk.

Blandt andet har vidner set to personer vise bagdel og tisse på gravstenene og menighedsrådet har fundet afføring på væggene, en sæbeholder der var forsøgt rykket ud af væggen, ødelagte buske og skilte samt ved flere lejligheder papir, som var tændt ild til.

Ved det ene tilfælde af hærværk blev fundet en telefon på stedet, hvilket ledte politiet frem til to drenge på hhv. 12 og 13 år, der menes at stå bag. Begge drengenes forældre blev kontaktet, og de sociale myndigheder er underrettet.