Mand anholdt: Hostede politibetjent i ansigtet

Østjyllands Politi har anholdt en 27-årig mand og sigtet ham for trusler mod politiet.

Ifølge politiet hostede den 27-årige med vilje en politibetjent i ansigtet samtidig med at han sagde, at han var smittet med coronavirus.

Episoden fandt sted søndag middag i Klostergade i Aarhus.

Den 27-årige, der er sigtet efter straffelovens §119 fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

:NB: