Brandfolk såret i eksplosion i Los Angeles

Flere brandfolk blev såret i forbindelse med en eksplosion i millionbyen Los Angeles. Det skriver Los Angeles Times.

Brandfolk var i færd med at slukke en brand i en bygning i et område af byen kaldet “Little Tokyo”, da der skete en eksplosion. En stor ildkugle kom ud af bygningen ved eksplosionen, der sårede mindst 10 brandfolk.

Omkring 240 brandfolk var sat ind mod flammerne. Branden var først slukket efter halvanden time.

Eksplosionen fandt sted omkring kl. 18.30 lørdag aften lokal tid – 03.30 søndag dansk tid.

Årsagen til eksplosionen er endnu ukendt.