Nu skal danskerne sortere endnu mere

af

Regeringen præsenterer i dag regeringens bud på en mere grøn affaldssektor med langt mindre CO2-udledning.

Det sker ved et pressemøde og rundtur på Sydhavn Genbrugscenter, mandag formiddag hvor miljøminister Lea Wermelin og klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen præsenterer initiativerne.

Blandt initiativerne er, at danskerne skal sortere mere affald og at det skal gøres på samme måde uanset, hvor i landet man er.

Sorteringen skal bidrage til en mere grøn affaldssektor, med mindre forbrænding af affald.

Forbrænding af affald er ikke godt for klimaet og særligt plastik står for den største CO2-udledning fra affaldssektoren. Der forbrændes 370.000 tons plastikaffald om året i Danmark. Hvis ikke der tages initiativer til at reducere udledningerne, forventes forbrændingsanlæggene at stå for 1,5 mio. tons CO2 i 2030. Det svarer til ca. 3,5 pct. af de nationale udledninger. Den CO2-regning vil regeringen have ned.

:NB: