Mand truet med kniv på sti i Aarhus

En 32-årig mand anmeldte tirsdag aften til politiet, at han var blevet udsat for et røveri.

Røveriet var sket kl. 22.37 på et stisystem ved Silkeborgvej i Aarhus C.

Ifølge manden kom han gående på stien, da to mænd gik hen til ham og forlangte, at han skulle give dem sin halskæde og sin trøje.

Da han nægtede, trak den ene en kniv frem, som han truede den 32-årige med. Han udleverede derfor sin trøje og sin halskæde, hvorefter mændene løb fra stedet.

Den 32-årige har givet følgende signalement af mændene:

A: Ca. 15-20 år, arabisk af udseende, ca. 175-180 cm høj. Han var iført kasket, mørke joggingbukser og mørk dunjakke. Truede med foldekniv

B: Ca. 15-20 år, arabisk af udseende og ca. 175-180 cm høj.

Politiet hører gerne fra evt vidner eller nogen der har en formodning om hvem gerningsmændene kan være. Østjyllands Politi kan kontaktes via tlf. 114.