Knivangreb i engelsk park

Tre personer skal være blevet dræbt og to såret i et knivangreb i en park i den engelske by Reading.

Det rapporterer flere britiske medier, heriblandt Skynews.

Angrebet fandst sted omkring kl. 19.00 lokal tid lørdag aften i parken Forbury Gardens.

Thames Valley Police oplyser i en pressemeddelelse, at man har anholdt en mand, som nu er i politiets varetægt. Politiet oplyser også, at der ikke er noget som indikerer, at hændelsen har relation til den Black Lives Matter demonstration, der også fandt sted i Reading lørdag.

Politiet har i skrivende stund ikke bekræftet antallet af dræbte og sårede.