Brand i populært feriecenter

Ved midnatstid natten til tirsdag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et feriehus i det populære feriecenter Lalandia i Rødby på Lolland.

Huset var overtændt, men de gæster, der boede i huset, kom i sikkerhed, og ingen kom til skade ved branden.

Ilden er muligvis opstået i forbindelse med brug af en grill, og politiet skal nu undersøge omstændighederne ved branden nærmere.