Ung mand dræbt af skud

En 21-årig mand blev fredag aften dræbt af skud i Aarhus.

Østjyllands Politi fik fredag kl. 19.31 en anmeldelse om, at en 21-årig mand var ramt af skud ved Kappelvænget i Aarhus V.

Politiet havde hurtigt flere patruljer i området.

Den 21-årig blev kørt til skadestuen, men han afgik kort efter ved døden.

Politiet afspærrede området for at sikre spor.

I forbindelse med efterforskningen blev seks personer anholdt for at sikre deres tilstedeværelse, mens politiet afklarer deres rolle i sagen. De forventes løsladt lørdag.

-Der er ingen tvivl om, at det er et drab begået i det kriminelle miljø, og vi arbejder på højtryk for hurtigt at få fat i gerningsmanden. Vi efterforsker bredt, og det endnu for tidligt at sige noget om motivet for drabet, og om det eventuelt er banderelateret, siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner eller andre, som har set nogle mistænkelige personer eller køretøjer omkring Kappelvænget fredag aften, eller harandre oplysninger om til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

:NB: