Stjal tre bor i Bauhaus

Mandag eftermiddag tilbageholdt personalet i byggevarehuset Bauhaus i Tilst to butikstyve.

Politiet blev tilkaldt og ved ankomsten til butikken fik patruljen forklaret, at en butiksdetektiv havde set de to mænd komme ind i butikken, og besluttede at følge efter dem, da han syntes de udviste en mistænkelig adfærd. Butiksdetektiven så de to mænd tage tre bor ud af emballagen og beholde borene i hånden, hvorefter de gik til kassen og betalte for et bor, der fortsat var i emballagen.

Da butiksdetektiven konfronterede de to mænd, kastede den ene af dem de tre bor fra sig, som han havde haft i hånden.

De to mænd var blevet opfarende og politiet var blevet tilkaldt.

De to mænd på henholdsvis 58 og 70 år blev anholdt og sigtet for butikstyveri.