Kolonihavehus brændt ned

Et kolonihavehus på Porrevej i Randers brændte søndag aften helt ned.

Det var ejeren af kolonihavehuset, der selv ringede efter hjælp, da han opdagede branden kl. 23.53.

Da brandvæsnet ankom til stedet var huset helt overtændt og det stod ikke til at redde.

Der var ingen personer i huset, og ingen kom til skade.

Det var formentligt nogle stearinlys, som ejeren havde glemt at slukke, der forårsagede branden. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.