Smitteudbrud på sygehusafdeling

af

12 patienter og 14 medarbejdere på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er blevet smittet med Covid-19. Det får konsekvenser for planlagte operationer på sygehusets Ortopædkirurgisk Afdeling.

Ved at udskyde operationerne kan regionen oprette flere pladser til COVID-19

– De smittede patienter overflyttes gradvist til et COVID-afsnit, efterhånden som sengepladserne etableres. Det er en del af vores beredskabsplan, at et afsnit på Ortopædkirurgisk Afdeling nu bliver til et COVID-afsnit. Derfor er personalet også klar og uddannet til at håndtere patienterne med COVID-19 i samarbejde med Medicinsk Afdeling og Intensivafdeling, der er eksperterne, siger Jesper Gyllenborg, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.

De fleste af de 12 smittede patienter på Hæmatologisk Afdeling har ingen symptomer, mens nogle enkelte har milde eller moderate symptomer. Inklusive dem havde Region Sjælland fredag morgen 44 indlagte patienter med COVID-19 hvoraf seks patienter er indlagt på intensiv.

Region Sjælland har i dag meddelt, at man går går til trin 1 i COVID-beredskabet.