Dansker gik i politiets fælde – sigtes for narkosalg

af

Arkivfoto: Pixabay.com

En 51-årig dansk mand blev fredag eftermiddag anholdt i Thailand i forbindelse med en fælde, som det lokale narkopoliti havde sat op.

Det skriver The Pattaya News.

Danskeren var i politiet søgelys i forbindelse med efterforskningen af flere forskellige slags narkotika, som var dukket op i forbindelse med arrestationer af både lokale thaier og udlændinge.

En undercoveragent tog kontakt med danskeren, for at købe ulovlige stoffer af danskeren.

Ifølge politiet tilbøde danskeren at sælge krystaliseret metamfetamin. Undercoveragenten arrangerede at købe 10 gram. Danskeren og agenten mødtes efterfølgende på en Starbucks café på Bangkok Pattaya Hospital, hvor handlen skulle finde sted. Politiet slog til på caféen og anholdt danskeren, der udover metamfetamin også var i besiddelse af andre ulovlige stoffer.

I forbindelse med anholdelsen har politiet beslaglagt mere end 10,6 millioner baht (svarende til ca. 2.17 millioner danske kroner) samt flere lejligheder og biler, som politiet mener er købt for penge, der stammer fra narkosalg.

Den 51-årige dansker er blevet sigtet for flere narko-relaterede lovovertrædelse.