36-årig sigtet for røveri og trusler på livet mod ekskonen

En 36-årug mand er fredag formiddag blevet varetægtsfængslet i en sag om bl.a. trusler på livet mod sin ekskone.

Manden er sigtet for flere trusler på livet mod sin ekskone og for røveri ved at have skaffet sig uberettiget adgang til ekskonens lejlighed i Randers, hvor han skubbede hende ind i en dørkarm og frarøvede hende en mobiltelefon. Han er desuden sigtet for at have opholdt sig ulovligt i Danmark.

Forholdene er ifølge sigtelsen begået i januar og februar.

Politiet har søgt efter den 36-årige i noget tid, og han blev anholdt torsdag morgen.

Han blev kl. 9.30 fremstillet i Retten i Randers og her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede ikke kendelsen, men nægter sig skyldig.

:NB: