
Arkivfoto: Petar Milošević (CC BY-SA 4.0)
Kort før midnat mandag bestilte en 18-årig kvinde en taxatur fra Kjellerup til Aarhus N.
Der blev sendt en taxa til adressen i Kjellerup, hvorefter kvinden blev kørt til adressen i Aarhus N. Køreturen kostede 1123 kroner, men den 18-årige kvinde havde ikke penge til at betale, hvorefter hun gik ind i lejligheden under påskud af at ville hente penge til taxachaufføren.
Kvinden kom dog aldrig retur, og taxa-chaufføren ringede derfor til politiet.
Da betjentene ankom til stedet, fik de kontakt til den 18-årige kvinde, der forklarede, at hun ikke havde penge til at betale for turen. Hun blev derfor sigtet for bedrageri.