Tror på afklapsning til Finland

af

Kampen ender med en 3-0 sejr og Eriksen eller Poulsen scorer første mål, hvis spillerne hos Danske Spil får ret i deres forudsigelser.

Oddset-spillere er ikke i tvivl om udfaldet, når Danmark i aften møder Finland på banen i Parken i Danmarks første EM kamp.

– 9 ud af 10 indsatser er sat på Danmark, og spillerne forventer en overlegen præstation. 3-0 er det mest spillede ciffertips, så tiltroen er stor til landsholdets evner i begge ender af banen,” fortæller oddssætter hos Danske Spil Peter Emmike Rasmussen.

Ingen af de danske angribere funkler klarest for tiden og indskuddene på første målscorer er spredt godt ud, med Eriksen og Poulsen som de mest populære bud.