Efter dødsfald: Nu skal der være en grænse for vagtlægers vagter

af

Vagtlægen der bad en nu afdød 36-årig kvinde tage et par panodiler da hun fik blodprop og bad om hjælp, havde haft alt for mange vagter. Det mener Region Syddanmark.

Region Syddanmark er i forbindelse med sagen fra Fyn, hvor en 36-årig kvinde døde af en blodprop efter at have konsulteret en vagtlæge, blevet opmærksom på, at der ikke er tilstrækkelig klare regler for antallet af den enkelte læges vagter i lægevagtordningen. Det vil regionen nu lave om på.
Der bør være en grænse for, hvor mange vagter vagtlæger i Region Syddanmark må tage, når de bemander regionens lægevagtordning.

Region Syddanmark har derfor indkaldt til et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde for at drøfte dette med lægernes repræsentanter.

– Af hensyn til patienternes sikkerhed bliver vi nødt til at stramme op på vores vagtinstruks, og derfor vil på mandag drøfte dette med lægerne. Det er ikke acceptabelt, hvis de kan tage vagter i et uforsvarligt omfang, siger Bo Libergren (V), der er formand for Region Syddanmarks sundhedssamordningsudvalg.

Læge har haft mange vagter
Problematikken er blevet tydelig efter, en 36-årig kvinde fra Glamsbjerg på Fyn i marts 2014 døde af en blodprop. Forinden havde hun været i kontakt med en læge i lægevagten i Region Syddanmark, der ikke opfangede, at kvinden havde brug for akut hjælp.

Nu viser en gennemgang af vagtplanen for lægevagten, at den pågældende læge har haft et meget stort antal vagter. I perioden fra 1. marts til 29. april har lægen haft 38 vagter i lægevagten samtidig med, at han tilsyneladende har drevet sin praksis i dagtiden.

– Det er synes umiddelbart ikke forsvarligt at tage så mange vagter i streg, hvis man samtidig har en lægepraksis, som man driver om dagen. Så vil der ikke være nok tid til at restituere og hvile sig, så man er stand til at hjælpe og rådgive patienter. Derfor må vi have regler om det, fastslår Bo Libergren.

I gennemsnit har en læge typisk 3-5 vagter i løbet af en måned.