Brand i Jyllinge Hallen: Røgen er farlig

Klokken 17.43 udbrød der brand i Jyllingehallen – politiet beder beboerne i området om at gå indendøre og lukke døre og vinduer på grund af farlig røg.

Sirenerne er blevet sat i gang i Jyllinge og beredskabsmeldingen gælder for alle borgere inden for Møllevej i nord – Planetvej i Øst -Jyllinge Parkvej i Syd og ud til Roskilde Fjord i Vest.

Borgerne inden for dette område opfordres til at gå inden døre og lukke døre og vinduer og lukke evt. ventilationsanlæg.

Der vil blive afvarslet når faren er forbi, oplyser politiet.