Indland 11 år siden

Fire mænd og en kvinde dømt i narkosag

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fire mænd og en kvinde blev i dag dømt ved Retten i Holbæk i en sag om fremstilling af narkotika på et meget professionelt skunklaboratorium, som politiet fandt frem til i september 2014 i Ugerløse ved Holbæk.

Fem personer blev fredag dømt i en narkosag ved Retten i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Fem personer blev fredag dømt i en narkosag ved Retten i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Hovedmanden, en 51-årig mand fra Ugerløse, er tidligere idømt tre års fængsel i sagen.

De fem, der er i alderen fra 27 til 47 år, blev idømt fængsel mellem halvanden og to år. En af de dømte, en 34-årig mand fra Litauen, blev udvist af Danmark efter afsoning og med indrejseforbud for bestandig. Udover manden fra Litauen er de øvrige fra Ringsted, København og Vojens.

– De blev alle dømt for medvirken på forskellig vis til forarbejdning og fremstilling af marihuanaen, der alt i alt drejede sig om ca. 100 kg marihuana. Retten lagde vægt på, at arbejdet var meget professionelt udført, fortæller anklager Signe Egsgaard.

Alle de dømte blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Læs også Større politiaktion mod kriminel østeuropæer