En 19-årig mand er blevet sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Vejen.
I tirsdags bad lokalpolitiet i Vejen om hjælp til at få identificeret en mand, som havde antastet to forskellige kvinder på dels Rolighedsvej og dels Skovstien i Vejen og krænket deres blufærdighed.
Efter tip fra en borger kunne politiet anholde en 19-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet og afhørt i begge forhold. Han blev løsladt efter afhøring.
Sagen har fået intens opmærksomhed på de sociale medier og Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at sagen selvfølgelig håndteres med respekt og alvor, men heller ikke bruges til skræmmebilleder i forhold til lokalbefolkningen.