CIA penge endte hos al-Qaeda

,

af

Penge fra den amerikanske efterretningstjeneste endte hos fjenden al-Qaeda.
Penge fra den amerikanske efterretningstjeneste endte hos fjenden al-Qaeda.
Penge fra CIA endte i 2010 hos al-Qaeda, skriver The New York Times.

I foråret 2010 lavede afghanske embedsmænd en aftale om, at få frigivet en afghansk diplomat, som blev holdt fanget af Al Qaeda. Prisen var fem millioner dollar.

Pengene kom bl.a. fra en hemmelig fond, som CIA hver måned finansierede med penge til præsidentpaladset i Kabul. Med en million dollar af CIA-midlerne og fire millioner dollar fra andre lande, lykkedes det at få frigivet den afghanske diplomat.

Al-Qaeda fik dermed også fyldt pengetanken igen, hvilket var tiltrænkt efter massive amerikanske drone-angreb mod organisationen i Pakistan.

“Gud velsignede os med mange penge denne måned”, skrev den daværende al-Qaeda topleder Atitah Abd al-Rahman i et brev til Osama bin Laden i juni 2010, hvori han gjorde opmærksom på, at pengene blandt andet ville blive brugt til våben.

Bin Laden selv frygtede at amerikanerne kendte til betalingen og han opfordrede til forsigtighed.

Der var dog ikke tale om nogen fælde fra amerikansk side. Det var blot endnu et eksempel på, hvordan USA, ofte på grund af dårlig kontrol, har finansieret sine egne fjender.

CIA har, i følge The New York Times, afvist at kommentere oplysningerne.