Indland 11 år siden

Overtrådte køre- og hviletids-bestemmelser: Fik bøde på 500.000 kr.

Af: Rolf Larsen

Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi kunne torsdag i sidste uge tage den store bødeblok frem.

To ungarske chauffører blev stoppet i en hollandsk registreret lastbil på den Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Politiet kontrollerede chaufførernes køre- og hviletider og kunne konstatere, at lastbilen stort set havde kørt uafbrudt i de seneste seks døgn.

De to chauffører forklarede, at de havde skiftedes til at køre, og at den chauffør, der ikke sad bag rattet, var blevet transporteret videre til næste stop i en minibus med tre sæder, som kunne laves om til en seng. Da det imidlertid heller ikke er lovligt, blev de to ungarske chauffører hver forelagt en bøde på 100.000 kr., mens den hollandske vognmand fik forelagt en bøde på 300.000 kr.

Læs også 11-årig pige overfaldet i Gilleleje