Truede sig til penge på kro

af

Tre mænd er blevet sigtet for et røverilignende forhold mod Sindal Kro.

To mænd kom ind på kroen, der ligger i Jernbanegade i Sindal, kort før 16.30 mandag eftermiddag. Her truede de sig til et større pengebeløb, hvorefter de stak af fra stedet til fods.

Politiet blev kontaktet og få minutter efter anholdt politiet tre mænd på henholdsvis 48, 35 og 22 år, på nærliggende adresse, som sigtes for forholdet.

Vagtchef Bent Højgaard Hansen, Nordjyllands Politi, oplyser, at politiet ikke på nuværende tidspunkt har yderligere oplysnigner i sagen, da de tre anholdte muligvis vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen tirsdag.