Herman Göring var flyver-helt under 1. verdenskrig og blev i medlem af Adolf Hitlers parti NSDAP, hvor han hurtigt blev udnævnt til SA-Gruppenführer. Han stod sammen med Hitler om ølstuekuppet i München i 1923.
Göring kom senere i Rigsdagen og blev preussisk indenrigsminister og grundlagde det frygtede hemmelige politi Gestapo. I 1935 blev Göring chef for Luftwaffe. Da krigen brød ud i 1939 blev han udnævnt til rigsmarskal og Hitler udpegede ham til sin efterfølger.
Nazi-lederen modtog i øvrigt storkorset af Dannebrogordenen og havde sit våbenskjold hængende på Frederiksborg Slot hvorfra det senere forsvandt.
Men skulle du have pengepungen i orden og af en eller anden grund have lyst til at eje den korpulente nazi-leders uniform, kan den erhverves hos Parade Antiques i Plymouth. Prisskiltet siger £85,000.00 – eller knapt 870.000 kroner.