Beboerne i en etageejendom i Aalborg blev tidligt i morges evakueret på grund af brand.
Kort efter klokken 5 i morges blev politi og brandvæsen sendt til en voldsom brand i baggården til Boulevarden 4 i Aalborg.
Beboerne i tre opgange, nr. 4, 6 og 8 blev evakueret, men Nordjyllands Politi oplyser, at ingen mennesker er kommet noget til under branden.
Varmen fra branden i baggården var så voldsom, at den knuste ruder i nr. 6.
Vagtchef hos Nordjyllands Politi Henrik Beck oplyser, at man i øjeblikket ikke kender brandårsagen.