En 50-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for unddragelse af forældremyndighed.
Sigtelsen kommer efter, at Aarhus Kommune har besluttet, at mandens 13-årige søn skal anbringes udenfor hjemmet. Det har fået den 50-årige til at skjule drengen for myndighederne.
Østjyllands Politi anholdt den 50-årige far og fremstillede ham onsdag formiddag i retten i Aarhus, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Drengens opholdssted er fortsat ukendt.