Rigspolitiet: 5800 flygtninge er kommet til Danmark

af

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at det nu vurderes, at der er ankommet i hvert fald 5800 flygtninge og migranter siden søndag d. 6. september.

Der er tale om en vurdering baseret på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Tallet baserer sig primært på konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, ankomne tog og indrejste i biler og busser, hvorfor tallet må ses som et minimumstal, oplyser Rigspolitiet.