Den dræbte, Ethan Schmidt, var professor i historie. Han blev skudt i hovedet på sit kontor på universitetet, oplyser tv-stationen CNN.
Politiet mistænker en ansat på universitetet, Shannon Lamb, for drabet. Han er i skrivende stund endnu ikke er pågrebet af politiet og beskrives som “bevæbnet og farlig”. Shannon Lamb mistænkes også for at være gerningsmanden til et andet drab på en kvinde mandag morgen i byen Gautier ca 480 km væk fra universitetet.
– Lige nu har vi ikke noget motiv og vi vil ikke spekulere i et motiv før vi har alle fakta, siger politichefen for Cleveland Police, Charles Bingham, ifølge CNN.
Politiet arbejder ud fra tesen om, at de to drab hænger sammen.