18-årig mand død efter slagsmål

En 18-årig man er død og en jævnaldrende kommet til skade, under en slåskamp i det centrale Söderhamn i Sverige. Ni unge er anholdt.

Ifølge det lokale politi efterforsker man hændelsen som mord og mordforsøg.

– Efterforskningen er på et tidligt tidspunkt, så der gives ingen oplysninger om, hvordan manden var blevet dræbt, eller hvad årsagen til slåskampen har været, oplyser pressetalsmand hos Gävleborg Politi, Mikael Hedström.

Politiet har anholdt ni unge i alderen 15-20 år i løbet af natten og morgenen som skal afhøres til sagen for at skabe et klarere billede af, hvad der er sket og hvad årsagen har været.

Mikael Hedström oplyser, at anklageren har besluttet, at afhøringerne skal ske med forældrenes tilstædeværelse.

– Forhør med forældrene tilstede er noget vi efterstræber, når det gælder forhør med unge mennesker, oplyser pressetalsmanden.

Teknikere har i løbet af natten gennemført tekniske undersøgelser på gernignsstedet og arbejdet fortsætter i løbet af dagen.

Anmelderen, der selv blev udsat for mordforsøg, vil også blive afhørt.

I øjeblikket arbejdet en gruppe på 15-20 politifolk med sagen, men gruppen kan tilpasses efter behov, oplyser Gävleborg Politi.


Vis større kort