En 94-årig kvinde var onsdag eftermiddag omkring klokken 17.20 udsat for et forsøg på røveri.
En ukendt ung mand ringede på hos den 94-årige, og under påskud af at ville sælge postkort, kom han ind i huset på Haminavej i Vordingborg, og her forsøgte han at rykke en guldhalskæde af den 94-årige, men det lykkedes ikke.
Herefter forsvandt gerningsmanden, men en anden gerningsmand, der var kommet til huset, stjal et mindre kontant beløb fra den 94-åriges pung.
Flere vidner har efterfølgende forklaret til politiet, at de havde været kontaktet af en mand, der forsøgte at sælge postkort. Flere politipatruljer var på adressen, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmændene.
Der re kun et sparsom signalement af de to gerningsmænd: Den ene beskrives som ca. 20-25 år, mørkt hår, omkring 170 cm høj, udenlandsk af udseende, men talte dansk med accent, mens der ikke er nogen oplysninger om den anden gerningsmand.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.