16.800 flygtninge er kommet til Danmark

af

Rigspolitiet har i dag offentliggjort sit seneste skøn over hvor mange flygtnigne og migranter, som er kommet til Danmark siden 6. september.

De nye tal, der, ifølge Rigspolitiet, er behæftet med betydelig usikkerhed baseres på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Rigspolitiet oplyser, at man skønner, at 16.800 flygtninge og migranter er kommet til Danmark siden 6. september.

Tallet er primært baseret på konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, ankomne tog og indrejste i biler og busser, hvorfor tallet, ifølge Rigspolitiet, må ses som et minimumstal.