Familie overfaldet og frarøvet penge – tre mænd sigtet i sagen

af

En familie i Vejle blev lørdag eftermiddag overfaldet med slag og peberspray. En far og hans to teenage sønner er sigtet for overfaldet. Det skriver Vejle Amts Folkeblad på sine netavis Vafo.dk.

Overfaldet fandt sted ved 13.30-tiden på Nørremarken i Vejle. Familien havde forinden været i Aarhus og vekslet euro svarende en halv million kroner. Familien, en far på 35 år, mor på 33 og deres 8-årige søn blev overfaldet af tre mænd med slag og peberspray.

De tre formodede gerningsmænd, en mand på 45 og hans to sønner på henholdsvis 18 og 17 flygtede fra stedet i bil, men blev senere standset af en politipatrulje i Horsens. De er alle tre sigtet for groft røveri for med vold eller ved trusler om vold mod de forurettede at have frataget dem en taske med et ukendt pengebeløb.

Ifølge Vafo.dk hævder de tre sigtede, at familien skyldte dem penge og at de var blevet overfaldet.

De tre sigtede blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Horsens og her valdte dommeren at varetægtsfængsle faren og hans to sønner i foreløbig 26 dage.