Kvinde omkommet i brand

af

Tirsdag aften klokken 19.30 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en ejendom på Frilandsvej i Hjørring.

Da brandvæsnet nåede frem var der kraftig røg i stueetagen og indenfor blev der fundet en person, som var afgået ved døden.
Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Michael Elkjær Vagtchef, beboes lejligheden af en enlig kvinde på 58 år og det er politiets antagelse at afdøde er identisk med denne.

Selvom der ikke er noget der tyder på en forbrydelse er stedet blevet afspærret, så der kan foretages kriminaltekniske undersøgelse, oplyser vagtchefen.

De pårørende er underrettet.


Vis større kort