Onsdag aften slog politiet til mod en adresse i Herfølge efter et tip om, at der blev solgt våben på adressen. Det skriver Netavisen Sjælland.
Våbene skulle angiveligt blive solgt via “annoncering” på Facebook.
Ved ransagning på stedet blev der fundet ammunition, patroner til peberspray, 16 ulovlige knive, knojern, kastestjerne, to strømpistoler samt 16 pebersprays og ca. 3 gram hash og lidt marihuana.
En 16-årig dreng og en 52-årig kvinde blev anholdt og sigtet for besiddelse af våbene og de euforiserende stoffer. De vil senere få deres sag afgjort i retten.