Vejen til EM går gennem Sverige

,

af

Danmark skal møde arvefjenden Sverige i play-off i næste måned. Det står klart efter dagens lodtrækning i UEFAs hovedkvarter.

Kampen spilles den 14. november på Friends Arena i Stockholm, med returkamp tre dage efter i Telia Parken i København.

Morten Olsen: Det bliver ikke nemt
– Det ærgrer mig da lidt, at vi skal møde Sverige, da Island allerede har kvalificeret sig, og vi kunne have både Norge, Sverige og Danmarkk. Men når det er sagt, så glæder det mig, at vi har mulighed for at kunne afgøre det på hjemmebane i returkampen foran vores fantastiske publikum. Vi har gode erfaringer med at slutte af på hjemmebane – og det bliver jo en fantastisk ramme, som det altid er, når vi møder Sverige!, siger Morten Olsen til DBUs hjemmeside.

Han mener dog ikke, det bliver nemt for Danmark at komme til EM:

– Vi skal håbe på at lave et godt resultat i den første kamp – og det bliver ikke nemt. Selv om vi statistisk set har haft et godt tag på Sverige, så er det to enormt vigtige kampe, som har deres helt eget liv. Det er mere end prestige – det handler om en slutrunde. Det er to hold, der skal ud og revanchere den missede direkte kvalifikation.