Flere forsøgte at rejse ind i Danmark

af

Politiets Udlændingekontrolafdeling holdt torsdag flere midlertidige indrejsekontroller i indrejsefeltet ved færgen fra Tyskland og det gav pote.

Klokken 10.20 blev et tog kontrolleret. I toget befandt sig fire mænd mellem 20 og 30 år samt en dreng på 13, som ikke kunne fremvise gyldig rejselegitimation. De blev alle anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark.

Ved en kontrol kl. 17 traf betjentene to mænd på 18 og 20 år i toget, som ikke havde gyldig rejselegitimation, og igen kl. 21 blev en 24-årig mand kontrolleret i et tog, som heller ikke havde gyldig rejselegitimation. Alle blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark.